Vedtægter
for
2012

FORENINGENS BESTYRELSE
OLE FREDERIKSEN, Formand
Tobaksvejen 8, 2860 Søborg
Tlf. 39 69 68 10, Fax 39 66 23 32, Mobil 40 30 68 10,
E-mail nbv@nbvformand.dk
KRESTEN SIMONSEN, Næstformand
Hammersvej 2, 3480 Fredensborg
Tlf. 48 48 48 14, Fax 48 48 47 16, Mobil 20 22 48 14,
E-mail fredensborg-container@mail.dk
ELITH HAAHR ANDERSEN, Kasserer
St. Lyngbyvej 53, St. Lyngby, 3320 Skævinge
Tlf. 48 21 00 12, Fax 48 21 02 12, Mobil 20 28 01 63,
E-mail elith.lone@mail.dk
LEIF SIGSGAARD JENSEN
Hvidsværmervej 161, 2610 Rødovre
Tlf. 44 50 70 00, Fax 44 53 15 46, Mobil 22 60 43 51, E-mail lj@bjflyt.dk
HENRIK FJELLERUP
Skovlytoften 32, 2840 Holte
Tlf. 45 42 24 06, Fax 45 41 24 06, Mobil 20 40 70 14,
E-mail vognmand@fjellerup-son.dk
KLAUS M PEDERSEN
Skovlytoften 24, 2840 Holte
Tlf. 45 42 00 40, Fax 45 42 00 20, Mobil 40 73 22 09,
E-mail klaus@holte-flyt.dk
Postboks 52
Tlf. 38 33 19 36
Fax 38 33 19 50
Hjemmeside: www.nbv.dk
E-mail: nbv@nbv.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 1 Foreningens navn og formål
§ 2 Forholdet til Dansk Transport & Logistik (DTL)
§ 3 Optagelse af medlemmer
§ 4 Kontingent og indskud
§ 5 Mindelig afgørelse af uoverensstemmelse
§ 6 Idømmelse af bøder
§ 7 Eksklusion
§ 8 Voldgift
§ 9 Uoverensstemmelser mellem organisationerne m.v.
§ 10 Voldgiftsprotokol
§ 11 DTL`s eventuelle behandling af lokale uoverensstemmelser
§ 12 Inddrivelse af fordringer
§ 13 Hæftelse
§ 14 Den ordinære generalforsamlings afholdelse og indvarsling
§ 15 Valg af dirigent m.v.
§ 16 Dagsorden for den ordinære generalforsamling
§ 17 Ekstraordinær generalforsamling
§ 18 Afstemningsregler
§ 19 Generalforsamlingsreferat
§ 20 Bestyrelsen
§ 21 Bestyrelsesmøder
§ 22 Bestyrelsens ansvar
§ 23 Foreningsprotokol
§ 24 Medlemmernes diskretionspligt
§ 25 Regnskabet
§ 26 Udmeldelse og suspension af medlemskab
§ 27 Æresmedlemmer
§ 28 Senior medlemmer
§ 29 Øvrige opgaver
§ 30 Sekretær
§ 31 Vedtægtsændringer
§ 32 Opløsning af foreningen
§ 33 Vedtagelse
§ 1
Foreningens navn er Nordre Birks Vognmandsforening. Foreningens formål er at varetage medlemmernes økonomiske, erhvervsmæssige og sociale interesser, og til opnåelse af dette formål skal foreningen blandt andet gennem bekæmpelse af usund konkurrence søge tilvejebragt et godt sammenhold mellem vognmandsnæringens udøvere og i øvrigt på enhver måde virke for at sikre medlemmerne de bedst mulige betingelser for udøvelsen af deres erhverv.
Dette formål skal i videst omfang tages i betragtning ved afgørelse af, hvorvidt et medlem har gjort sig skyldig i overtrædelse af vedtægterne.
Det er ethvert medlems pligt at arbejde for det bedst mulige kollegiale sammenhold, og det er derfor en indlysende og almindelig forpligtelse for ethvert medlem at give medlemmerne af foreningen eller medlemmer af Dansk Transport & Logistik fortrinsret ved enhver form for forretningsforbindelse.
§ 2
Foreningen er optaget under Dansk Transport & Logistik, som er medlem af Dansk Erhverv (DE), og foreningens medlemsvirksomheder er hermed forpligtet
til at respektere DTL’s og DE’s vedtægter og bestemmelser.
Medlemsvirksomheder, der beskæftiger fremmed arbejdskraft, skal følge de for transportbranchen gældende løn- og arbejdsvilkår, jf herved DTLs etiske normer.
Optagelse af medlemmer
§ 3
Som medlem kan optages enhver, der fra sit forretningssted i Danmark driver lovligt erhverv som vognmand, og som har en væsentlig berettiget interesse i medlemskab.
Som medlem kan endvidere optages medarbejdende børn i faderens (moderens) forretning eller omvendt.
Medejere af en forretning med flere indehavere skal optages som medlemmer.
Drives en forretning i selskabsform, er det selskabet som sådant, der er medlem, og det skal meddeles foreningen, hvem der repræsenterer selskabet i foreningsanliggender.
Derudover kan højst 2 medarbejdende aktionærer optages som medlemmer. Enhver, der optages som medlem, skal indskrive sit navn i foreningens medlemsprotokol eller underskrive en særlig indmeldelsesblanket.
Optagelse af et medlem sker med forbehold af DTL's afgørelse i hvert enkelt tilfælde.
Ved optagelsen får det nye medlem udleveret et eksemplar af foreningens vedtægter, som medlemmerne er underkastet, således som de er ved indmeldelsen, og som de senere på lovlig måde måtte blive ændret.
Ethvert medlem bør på sine regninger, forretningspapirer m.m. anføre: "Medlem af Nordre Birks Vognmandsforening".
Afgår et medlem ved døden, eller sælger han sin forretning, har henholdsvis den efterlevende ægtefælle eller køberen ret til at indtræde som medlem i afdødes eller sælgers sted, for så vidt den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse i foreningen.
Det er ethvert medlems pligt, når han erfarer, at en person har etableret sig som vognmand, at meddele dette til bestyrelsen, der ufortøvet skal drage omsorg for, at vognmanden opfordres til at indtræde i foreningen.
Kontingent og indskud
§ 4
Ved optagelse af nye medlemmer betaler disse et indskud, som fastsættes af bestyrelsen.
Det påhviler foreningens medlemmer at give formanden eller foreningens kontor skriftlig meddelelse om ændringer af firma, navn eller adresse herunder elektronisk postadresse.
Genoptages et medlem, der har udmeldt sig eller er blevet ekskluderet, kan bestyrelsen bestemme, at der skal betales nyt indskud.
Udover kontingentet til foreningen betaler medlemmerne kontingent til DTL. Kontingentet til DTL opkræves kvartalsvis, jf. DTL`s kontingentregulativ.
Kontingentet til foreningen forfalder 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Sidste rettidige betalingstidspunkt er ved udgangen af første måned i kvartalet.
§ 5
a)
Det påhviler bestyrelsen ved forhandling at søge udjævnet enhver erhvervsmæssig konflikt og at træffe de bedst mulige forholdsregler til afværgelse af sådanne konflikter. Viser det sig, at bestyrelsen ikke kan nå til en mindelig ordning af en konflikt, finder reglerne i §§6-11 anvendelse.
b)
Det er ethvert medlems pligt at give møde for bestyrelsen, når dennes skriftlige anmodning herom foreligger. Udeblivelse uden bevisligt til formanden eller foreningens kontor - senest dagen før mødets afholdelse - anmeldt lovligt forfald medfører hver gang et bødeansvar på mindst kr. 50,00 alt efter bestyrelsens skøn. Medlemmets udeblivelse udelukker ikke bestyrelsens beslutningsdygtighed.
c)
Bestyrelsen har ret til, dersom den har begrundet formodning om, at et medlem har forbrudt sig mod vedtægterne, og medlemmet nægter at have begået nogen forseelse, at forlange, at vedkommende medlem afgiver en erklæring på tro og love med angivelse af den bøde der skal betales, såfremt erklæringen viser sig at være urigtig. Nægter medlemmet at afgive en sådan erklæring, skal bestyrelsen anse forseelsen som begået.
d)
Er en sag over 6 måneder gammel, er den forældet og skal afvises. Medmindre bestyrelsen finder særlig anledning til at gøre undtagelse.
e)
Dersom nogen fremfører urigtige påstande eller forvolder unødig trætte, kan der pålægges ham en bøde efter § 6. Parterne må ikke møde med sagfører ved møder, derimod ved voldgift.
Idømmelse af bøder
§ 6
a)
Dersom nogle af foreningens medlemmer åbenbart handler mod foreningens interesser eller gør sig skyldig i overtrædelse af foreningens vedtægter eller på anden måde udviser grov ukollegial optræden jvf. også etiske regler udstedt af Dansk Transport & Logistik, skal den pågældende indkaldes til møde jf. 5,b). Det pågældende medlem kan af foreningens bestyrelse, såfremt en advarsel ikke skønnes tilstrækkelig, idømmes en bøde til foreningens kasse. Bødens størrelse må ikke være under kr. 500,00 og skal fastsættes under hensyn til overtrædelsens omfang.
b)
Sager, der vedrører overtrædelse af sådanne pligter, som påhviler medlemmerne af de DTL tilsluttede foreninger som led i erhvervsøkonomiske aftaler (rabataftaler, aftaler med transportforbrugere eller lignende), kan med DTL's samtykke behandles af foreningen i overensstemmelse med reglerne i nærværende paragraf.
c)
Når der er pålagt et medlem en bøde, skal vedkommende have skriftlig meddelelse herom, og bøden skal være betalt inden 14 dage efter meddelelsens modtagelse, medmindre det pågældende medlem indenfor dette tidsrum begærer sagen forelagt den i § 8 omtalte voldgiftsret.
§ 7
a)
Oftere gentagne overtrædelser af en eller flere af de i første punktum af foregående paragraf omhandlede forseelser kan i stedet for bøde medføre eksklusion af foreningen, ligesom eksklusion også kan finde sted på grund af en første gang stedfunden overtrædelse, såfremt bestyrelsen skønner, at overtrædelsen er af særlig graverende karakter. Eksklusionen skal meddeles den pågældende skriftligt. I denne meddelelse skal det oplyses, at eksklusionen inden for 14 dage efter meddelelsens modtagelse af det pågældende medlem kan indbringes for den i § 8 omtalte voldgiftsret, hvis afgørelse er endelig. Begæres eksklusionen indbragt for voldgiftsretten, skal dens virkning først indtræde, når voldgiftsrettens afgørelse foreligger.
b)
Eksklusion kan uden ret til indbringelse for voldgiftsretten finde sted i tilfælde af kontingentrestance udover 60 dage. Dog skal det altid ved forudgående skriftlig meddelelse udtrykkeligt tilkendegives det pågældende medlem, at undladelse af betaling inden for en nærmere i meddelelsen angivet frist vil medføre eksklusion i henhold til nærværende bestemmelse.
Voldgift
§ 8
Som voldgiftsmænd kan ikke vælges personer, med hvilke en part er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linie eller sidelinie så nær som søskendebørn eller personer, der er partens ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejeforældre, adoptiv- eller plejebarn. Som voldgiftsmænd kan ej heller vælges personer, der er part i sagen.
Har en af parterne ikke valgt sine voldgiftsmænd inden 8 dage efter at være opfordret dertil, udpeges disse ligeledes af underretsdommeren.
Ethvert medlem er pligtig til at give møde for voldgiftsretten, når skriftlig tilsigelse foreligger. Udeblivelse uden bevisligt - senest dagen før mødets afholdelse - anmeldt lovlig forfald medfører hver gang et bødeansvar, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten. Det berører dog ikke voldgiftsrettens beslutningsdygtighed, at det tilsagte medlem udebliver.
Voldgiftsretten fastsætter selv voldgiftsmændenes rejseudgifter og diæter og afgør, hvorledes udgifterne ved voldgiftsrettens virksomhed skal fordeles mellem parterne. Foreningen indestår for betaling af det opmanden tilkommende honorar.
Voldgiftsrettens afgørelse, der uvægerligt skal efterkommes, er endelig og kan ikke indbringes for domstolene.
Uoverensstemmelser mellem organisationer mv.
§ 9
a)
Uoverensstemmelser mellem foreninger, der står tilsluttet DTL, skal skriftlig forelægges DTL til afgørelse. DTL's afgørelse kan inden for et tidsrum af 30 dage regnet fra datoen for den skriftlige meddelelse om DTL`s bestyrelses afgørelse indankes for voldgiftsret jf. DTL's vedtægter ¤ 23 Voldgiftsrettens afgørelse skal uvægerlig efterkommes, idet afgørelsen er endelig og ikke kan indbringes for domstolene.
b)
Skulle der opstå uoverensstemmelser mellem et medlem af en DTL tilsluttet forening og en anden DTL tilsluttet forening som sådan, skal bestyrelsen i sidstnævnte forening anmode bestyrelsen i førstnævnte forening om at tage stilling til sagen, således at uoverensstemmelsen går over til at blive en uoverensstemmelse mellem et medlem og den forening, han er medlem af (jf. §§ 5-8), idet det er forbudt medlemmer af en DTL tilsluttet forening at udvise ukollegial optræden over for medlemmer af en anden DTL tilsluttet forening.
Er den klagende forening utilfreds med den afgørelse, der bliver truffet inden for det pågældende medlems forening, går uoverensstemmelsen over til en uoverensstemmelse mellem 2 foreninger, hvorefter reglerne ovenfor under a) finder anvendelse.
Voldgiftsprotokol
§ 10
Der føres en særlig voldgiftsprotokol, der underskrives af samtlige voldgiftsmænd samt af opmanden. Bestyrelsens forhandlinger i henhold til §§ 5, 6 og 7 tilføres ligeledes denne voldgiftsprotokol og underskrives af den samlede bestyrelse.
§ 11
Såfremt foreningens bestyrelse måtte ønske det, kan den ved at fremsende sagen til DTL anmode denne om at træffe de i §§ 6 og 7 nævnte afgørelser.
Inddrivelse af fordringer
§ 12
Forfaldent kontingent, bøder eller andre foreningen tilkomne fordringer inddrives ved bestyrelsens foranstaltning.
§ 13
For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue. Udtrædende medlemmer kan ikke rejse krav på udbetaling af nogen del af foreningens formue eller midler.
Den ordinære generalforsamlings afholdelse og indvarsling
§ 14
Den årlige, ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned og indvarsles senest 14 dage forinden gennem en skriftlig indkaldelse, der tilstilles hvert enkelt medlem, hvis adresse fremgår af foreningens medlemsliste. Bestyrelsen kan beslutte at indkaldelse sendes med elektronisk post til medlemmets elektroniske postkasse, som fremgår af foreningens medlemsliste.
Indkaldelsen skal indeholde angivelse af dagsorden samt revideret regnskab og medbringes på generalforsamlingen som legitimation. Det er ikke tilladt at møde ved stedfortræder.
§ 15
Til som dirigent at lede generalforsamlingen har bestyrelsen ret til at indkalde en jurist. I modsat fald vælger generalforsamlingen en dirigent.
Står det ikke i dirigentens magt at opretholde den fornødne ro og orden, er han berettiget til at afbryde eller slutte generalforsamlingen, men skal da begrunde sin afgørelse i foreningens protokol.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling
§ 16
a)
På den ordinære generalforsamling skal foretages følgende:
1. Valg af dirigent, jf. dog § 15, stk. 1.
2. Valg af stemmetællere.
3. Aflæggelse af beretning om foreningens forhold og virksomhed i den forløbne periode.
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
5. Valg af formand.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
7. Valg af revisor og suppleant.
8. Fastsættelse af kontingent.
9. Behandling af indkomne forslag.
10. Eventuelt.
Bestyrelsen sammensættes som anført i § 20.
b)
Formanden vælges for 2 år ad gangen.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for 2 år ad gangen og afgår med halvdelen hvert år.
På samme måde vælges 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at 1 revisor afgår hvert år.
c)
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling og sat på dagsordenen, skal indsendes skriftligt med en kort motivering til formanden eller foreningens kontor senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. I modsat fald henvises forslaget til behandling under Eventuelt.
For valg af formand og bestyrelsesmedlemmer gælder dog følgende: Forslag til formand og bestyrelsesmedlemmer skal anmeldes skriftligt, bilagt motivering for opstilling af pågældende kandidat/er. Sådanne forslag skal være foreningen i hænde inden udgangen af januar. Såfremt et bestyrelsesmedlem ikke ønsker at modtage genvalg ved en forestående genrealforsamling skal han skriftlig tilstille formanden meddelelse herom inden den 1. december.
Ekstraordinær generalforsamling
§ 17
Når særlige omstændigheder måtte kræve det, kan bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen er pligtig til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 14 dage efter, at den fra mindst 1/3 af medlemmerne måtte have modtaget skriftligt motiveret anmodning herom.
Reglerne i § 15 om valg af dirigent mv. finder også anvendelse ved ekstraordinære generalforsamlinger.
Afstemningsregler
§ 18
For såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger gælder følgende afstemningsregler:
Medlemmer, der er i restance, har ikke stemmeret.
Senior medlemmer har ikke stemmeret.
Alle valg og afstemninger i øvrigt foregår ved håndsoprækning. Dog skal valg af formand og bestyrelsesmedlemmer foregå skriftligt, såfremt der er opstillet flere kandidater, ligesom der ved øvrige afstemninger, af dirigenten, formanden eller 5 tilstedeværende medlemmer, kan forlanges skriftlig afstemning.
I tilfælde af stemmelighed gør formandens eller i hans forfald den fungerende formands stemme udslaget.
Enhver lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødendes antal.
Generalforsamlingsreferat
§ 19
Såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlingers forhandlinger tilføres foreningens protokol.
§ 20
Bestyrelsen består af formanden og 5 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen skal bestå af aktive medlemmer og vælges i overensstemmelse med reglerne i §§ 16 og 18, dog kan formanden vælges, selv om han ikke er aktiv vognmand, når han har været medlem af bestyrelsen i mindst 10 år.
Et medlem kan kun udtræde af bestyrelsen før tiden med samtykke af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og en kasserer og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden, herunder nedsættelse af udvalg.
Næstformanden vælges for et år ad gangen.
I tilfælde af formandens forfald fungerer næstformanden som formand.
Bestyrelsesmøder
§ 21
Bestyrelsen sammenkaldes af formanden, når omstændighederne efter hans formening tilsiger det, eller såfremt halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne forlanger det.
I behandlingen af sager, som specielt vedrører et bestyrelsesmedlems forretning, deltager det pågældende medlem ikke.
I tilfælde af stemmelighed gør den fungerende formands stemme udslaget.
Bestyrelsens ansvar
§ 22
Dog er et bestyrelsesmedlem ansvarsfri for beslutninger truffet på bestyrelsesmøder, hvor han har været fraværende.
Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid i forbindelse med en af revisorerne forlange regnskaberne forelagt.
Dersom kassebeholdningen overstiger kr. 5.000,00, skal mindst det overskydende beløb indsættes i bank eller sparekasse eller på girokonto.
Foreningsprotokol
§ 23
Forhandlingerne på bestyrelsesmøder tilføres foreningens protokol, der underskrives af de tilstedeværende medlemmer.
§ 24
Det er ethvert medlems pligt over for uvedkommende at fortie, hvad der ved møder, foranstaltet af foreningen, er forhandlet og vedtaget, medmindre der er givet særlig bemyndigelse til at omtale sådanne sager.
§ 25
Forinden regnskabet fremlægges til godkendelse, skal revisorerne have underskrevet dette og forsynet det med de anmærkninger, regnskabet måtte give anledning til.
§ 26
En vognmand, der indmelder sig i en fagforening, kan ikke samtidig være medlem af foreningen, og medlemskabet ophører fra den dato, indtrædelse i fagforeningen finder sted.
I tilfælde af restance suspenderes medlems retten, indtil betaling sker.
Medlemskabet ophører, når den pågældende efter bestyrelsens skøn/afgørelse ikke længere opfylder betingelserne for optagelse i foreningen, jf. dog §§ 27 og 28.
Såfremt en medlemsvirksomhed afhændes eller ophører, kan udmeldelse effektueres allerede med virkning fra udgangen af det kvartal, i hvilket virksomhedssalget finder sted eller den pågældende virksomhed ophører, forudsat foreningen inden kvartalets udløb har modtaget skriftlig underretning herom.
Æresmedlemmer
§ 27
Personer, som foreningen af særlige grunde ønsker at hædre, kan udnævnes til æresmedlemmer, dog kun efter bestyrelsens indstilling og generalforsamlingens beslutning.
§ 28
Som senior medlemmer kan optages medlemmer, inden for et efter de er ophørt med at drive vognmandsforretning, der (på grund af alder, sygdom eller lignende) er ophørt med at drive vognmandsforretning. Disse medlemmer har ikke stemmeret i foreningens anliggender, ligesom de kun svarer kontingent i begrænset omfang (jf. § 4). De kan normalt ikke vælges til tillidsposter inden for foreningen, dog med undtagelse af det i § 20.2 nævnte tilfælde.
Øvrige opgaver
§29
1. Begravelseskasse
Foreningens fane vil være til stede ved begravelsen, hvis afdødes slægtninge fremsætter ønske herom, dog med mindst 3 dages varsel.
I tilfælde af flere begravelser på samme tidspunkt har det i anciennitet ældste medlem fortrinsret.
Sekretær
§ 30
Til at bistå bestyrelsen og til varetagelse af det daglige arbejde med foreningens administration kan bestyrelsen ansætte den fornødne arbejdskraft.
§ 31
Det skal fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen, i hvilke paragraffer der ønskes gennemført ændringer.
For så vidt angår ændringsforslag, der ønskes vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, skal sådanne ændringsforslag endvidere forud være anbefalet af 1/3 af medlemmerne, ligesom indkaldelsen med ændringsforslagene skal være tilsendt medlemmerne 8 dage forud for den ekstraordinære generalforsamlings afholdelse.
Vedtagne ændringer skal senest 14 dage efter vedtagelsen udsendes til hvert enkelt medlem.
Opløsning af foreningen
§ 32
Foreningen opløsning kan kun finde sted efter at være vedtaget på 2 efter hinanden følgende lovligt indvarslede generalforsamlinger. Det skal udtrykkeligt fremgå af indkaldelsen, at foreningens opløsning står på dagsordenen, ligesom indkaldelsen til den sidste generalforsamling skal finde sted med mindst 14 dages varsel, og vedtagelsen af opløsningen på denne sidste generalforsamling skal ske med 2/3 majoritet.
§ 33
Foranstående er vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 21. marts 2012 og ophæver alle tidligere vedtægter.
Ole Frederiksen Kresten Simonsen
Formand Næstformand
